





2. divisions bundprop, Næsby, så ud til at lave numre med værterne fra Thisted, der dog blev for meget for gæsterne i anden halvleg.
Rene bure i første halvleg og en tidlig scoring for Næsby i anden halvleg gjorde, at det tegnede lyst for udeholdet, der trænger til point i bunden af rækken.
Mikkel Orbech skød føringsmålet ind bare sekunder inde i de sidste 45 minutter, men trods udsigterne skulle det gå galt for Næsby.
Kort efter fulgte nemlig et stærkt kvarter for Thisted, der både udlignede, scorede føringsmål og udbyggede den føring til stillingen 3-1 inden for 15 minutters spil.
Målene kom fra Asger Bust og Yao Dieudonne, der nettede to gange på tre minutter.
Det lignede, at scoringer stoppede her, men både Thisted og Næsby havde en mere i sig, da først Seyi Adekoya udbyggede føringen endnu mere med en debutscoring, inden Kasper Host reducerede tre minutter inde i overtiden. Her var det dog slut.
Med nederlaget indtager Næsby stadig sidstepladsen i 2. divisions gruppe 1, hvor Thisted spiller sig ind i oprykningszonen.