

Åh, nej.
Danmark skulle inden torsdagens europæiske kampe håbe på, at de israelske hold ville tabe, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at bevare en plads i top-15 på koefficientlisten.
En israelsk sejr og et uafgjort resultat torsdag aften vil betyde, at Danmark bliver sendt ud af top-15, som er nødvendig, hvis der skal være to danske Champions League-pladser og fem danske hold med i europæiske turneringer fra 2025/2026-sæsonen.
Torsdag lignede det længe, at Maccabi Haifa ville tabe mod Fiorentina, men en scoring i det 88. minut betød, at det israelske hold fik 1-1 og dermed et uafgjort resultat.
Resultatet betyder dog, at Maccabi Haifa blev sendt ud af Conference League.
Maccabi Tel Aviv er fortsat med i turneringen og skal klokken 21.00 spille mod Olympiakos. Her vil en sejr til det israelske hold betyde, at Danmark rykker ned på 16.-pladsen på listen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det første opgør endte 4-1 til Maccabi Tel Aviv, som altså derfor ser ud til at gå videre i turneringen.
Hvorfor er top 15 vigtigt?
En plads i top 15 vil sikre, at Danmark kan få fem Europa-pladser, selvom Champions League ændrer format fra 2024.
Fra sommeren 2024 ændrer UEFA det nuværende Champions League-format, så det går over til en ligastruktur i stedet for de nuværende grupper.
Det betyder også, at antallet af hold udvides fra 32 til 36. Læs meget mere om det HER.
Efter de seneste sæsoners resultater står det klart, at Danmark går ind til sæsonen 2024/25-sæsonen med kun fire hold fra 3F Superligaen, der får chancen i Europa.
Det samme var tilfældet i denne sæson, mens det i de foregående år har været fem danske hold, som kunne jagte den europæiske lykke.
Læs her om, hvordan pointene uddeles.

Maccabi Haifa
Fiorentina
Conference League
























