Skive har trods nedrykningen til 2. division gang i en markant forstærkning denne sommer, og onsdag kan klubben præsentere endnu en ny spiller.
Midtbanespilleren Sebastian Denius skifter nemlig Kjellerup ud med Skive, hvor han har fået en etårig aftale.
- Sebastian er en spiller, der har været lidt sen til at udvikle sig til den kvalitetsspiller, som
jeg synes, vi har kunnet fornemme, han er. Det ser man tit - at der er spillere der først får
sit gennembrud, når de bliver ældre, og det tror jeg også er tilfældet med Sebastian, sgier sportschef Rasmus Brandhof i en pressemeddelelse.
- Nu har han spillet en del kampe for Kjellerup på et førstehold, og det har været godt til ham,
så jeg tror på, at han er klar til at tage næste skridt hos os og blive endnu bedre end det
han er.
23-årige Denius startede karrieren i Viborg, hvor det blandt andet blev til Superliga-debut og har siden sommeren 2016 tørnet ud for Kjellerup.



Kjellerup
Skive IK
CampoBet 2. division






























