Der var været voldsomt gang i transferne i de danske klubber de seneste dage.
Mandag aften lukkede vinduet for transfers, men tirsdag har 2. divisionsklubben Skive meddelt, at klubben nåede at sikre sig forstærkning på den centrale midtbane.
Klubben har nemlig hentet Issah Salou i Superligaklubben Randers FC, skriver Skive i en pressemeddelelse tirsdag.
- Vi er glade for at kunne meddele, at vi nåede, sidst på vinduet i går, at hente Issah Salou i Randers FC. Issah har vi været tæt på nogle gange i de foregående vinduer, og vi derfor glad for at det nu lykkes.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Issah er en hårdtarbejdende og boldsikker midtbanespiller, som også kan spille på kanterne. Han kommer til Skive med en stor portion erfaring fra Randers FC og landsholdet i Niger, hvor han både har spillet U og A landskampe.
- Vi glæder os over, at vi nåede at få en god forstærkning ind til vores i forvejen stærke trup, og se frem til en spændende forårssæson i 2. division, skriver klubben i pressemeddelelsen.
Salou ankom til Kronjylland i sommeren 2019 fra ghanesiske SC Accra. Foruden et lejeophold til Jammerbugt FC står Salou noteret for to førsteholdskampe for Hestene.


Randers FC
Skive IK
CampoBet 2. division






































