Michael Uhre var sidste efterår i Skive på en lejeaftale, men den blev ikke forlænget. Derfor var han i foråret tilbage i SønderjyskE, hvor hans kontrakt ved udgangen af juni udløb.
Siden har Uhre været til prøvetræning i både AC Horsens og Skive, og nu har skibonitterne så givet ham en etårig kontrakt.
- Vores kendskab til Mikael er rigtig godt eftersom, at han sidste efterår spillede hos på udlån fra SønderjyskE. Tillykke til Mikael med den nye kontrakt. Vi er mange som glæder os til det kommende samarbejde, skriver sportschef Jesper Larsen på klubbens hjemmeside.
Udover 20-årige Uhre har Skive de seneste dage sikret sig både Mikkel Frankoch og Razak Adebayo.


Skive IK
Betinia Liga





























