1. Division -Skive-spids nød flot kulisse trods nederlag
Foto: Skive IK
2017-05-08 12:08:02
Foto: Skive IK

Skive-spids nød flot kulisse trods nederlag

Skive IK-angriber Andreas Kock var vild med, at 2448 tilskuere var mødt frem til søndagens opgør mod Hobro IK.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 29. runde

FT

SKI

0 - 1

HOB

67'
01
Mikkel M. Pedersen
Mål
88'
01
Jesper Bøge
To gule kort

Skive IK måtte søndag se sig slået af Hobro IK, som med 1-0-sejren kravlede endnu tættere på en direkte oprykning. 

Skive er dog fortsat på andenpladsen i landets næstbedste række. De nærmeste forfølgere mistede nemlig alle point. FC Helsingør tabte til Nykøbing FC, mens Vendsyssel og FC Roskilde spillede uafgjort i deres indbyrdes opgør.

Derfor var Skive-angriber Andreas Kock da heller ikke helt slået ud over nederlaget til rækkens absolutte oprykningsfavorit.

- Det er jo ikke jordens undergang, selvom et point selvfølgelig havde lunet. Det følte vi egentlig, at vi havde fortjent, hvis man ser på kampen som helhed, siger Kock til bold.dk.

- Men de andre resultater flaskede sig, så set i bakspejlet er det måske ikke helt skidt. Vi kan stadig selv afgøre vores skæbne, og hvis vi slår Vendsyssel på torsdag, så ser det i den grad lovende ud.

- Vi er selvfølgelig lidt skuffede, men det er ikke noget, der kommer til at slå os ud overhovedet, siger Andreas Kock.

Den 20-årige angriber har fået sin fodboldopdragelse i Skive og var valgt til startopstillingen i søndagens topbrag, hvor hele 2448 tilskuere var mødt frem på Spar Nord Arena i Skive.

- Det var virkelig fedt. Det er længe siden, der har været så mange på stadion. Men vi har kunnet mærke det hele ugen. Det har summet lidt i byen, og der er blevet reklameret godt for det, siger Kock.

- Der har været snak om, at det var en af de vigtigste kampe i klubbens historie indtil nu, så det var fedt, at der var så mange mennesker. Det er noget helt andet end at spille foran de 600, der plejer at være der, siger Skive-drengen, som nød festen i hjembyen.

- Det er fedt, at man efterfølgende kan få et klap på skulderen fra dem, man kender, der var mødt op. Det er fedt, at der er så mange, der støtter op om det - og måske ekstra fedt for os, der kommer fra byen, siger den unge offensivspiller.

Skive skal som nævnt i kamp igen torsdag, hvor Vendsyssel venter på udebane, og Andreas Kock giver udtryk for stor optimisme i forhold til den fortsatte oprykningskamp.

nicolai@bold.dk

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 29. runde

FT

SKI

0 - 1

HOB

67'
01
Mikkel M. Pedersen
Mål
88'
01
Jesper Bøge
To gule kort
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce