Træningskampe -Skive-træner: Uhre efterlod fint indtryk
2015-07-11 17:36:01
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Skive-træner: Uhre efterlod fint indtryk

Klubløse Mikael Uhre spillede en halvleg for Skive og scorede i 5-0-testsejren over Vendsyssel, og træner Joakim Mattsson roser angriberens indsats.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

FT

SKI

1 - 3

THI

27'
01
Ahmad Gero
Mål
39'
02
Ahmad Gero
Mål
75'
12
Yao Dieudonne
Mål
79'
13
Oliver Lykke Andreasen
Mål

20-årige Mikael Uhre står uden kontrakt efter udløb med SønderjyskE. Efter en prøvetræning i Horsens var han i dag så i aktion for Skive, som han var udlejet til efteråret.

Med et mål gjorde Mikael Uhre sig positivt bemærket i 5-0-sejren over Vendsyssel i en træningskamp. Men om det bliver til en kontrakt i Skive, er ikke sikkert.

- Vi har rigtig mange fugle på taget, men skal også snart have nogle i hus. Så vi er selvfølgelig interesseret i at se en angriber, som kan score mål, og som har spillet for os før, og det var derfor vi så ham i en halvleg i dag, siger Skive-træner Joakim Mattsson til bold.dk.

- Han efterlod et fint indtryk, og så må vi se, hvad det kan blive til. Vi tager en snak sammen i trænergruppen i aften, og så finder vi ud af, hvad vi gør, uddyber han.

Også FC Midtjylland-duoen Musefiu Ashiru og Razak Adebayo er på prøve i Skive i øjeblikket, og deres indsats i dag godkender Joakim Mattsson også. Adebayo fik endda scoret i dagens kamp.

- Jeg synes, de spillede godt og spillede godt med dem, vi har i forvejen. Det giver os flere strenge at spille på, og så må vi se, om det kan være interessant for os. Det er en proces, vi er igennem, hvor vi hele tiden evaluerer de spillere, vi har igennem, siger Mattsson, der har taget over efter Jakob Michelsen, der er draget til SønderjyskE.

At Skive vandt med hele 5-0 over 1. divisionsrivalerne Vendsyssel lægger den nye træner dog ikke så meget i.

- Der burde nok ikke være så stor forskel. Men jeg tror heller ikke, man skal lægge for meget i en træningskamp i en opstart, hvor man prøver mange ting af, og mange spillere kommer ind og ud. Det havde nok ikke set sådan ud i en turneringskamp.

- I den tid, jeg har været her, synes jeg, jeg har set en iver for at arbejde sammen, en holdånd og en vilje til at få det til at fungere sammen. Det er jeg imponeret af. Og i dag var der så nogle enkeltpræstationer, som gør, at man får scoret de mål. Det er rart at have nogle spillere, som kan gøre det, siger Joakim Mattsson.

Udover Uhre og Adebayo kom Andreas Albech på tavlen, inden unge Andreas Kock scorede de to sidste mål.

bold@bold.dk

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

FT

SKI

1 - 3

THI

27'
01
Ahmad Gero
Mål
39'
02
Ahmad Gero
Mål
75'
12
Yao Dieudonne
Mål
79'
13
Oliver Lykke Andreasen
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce