2025-11-26 15:32:13

Skjærbæk fik udskudt Parken-udbytte

Storaktionær Erik Skjærbæks udbytte fra Parkens 2024-regnskab bliver først udbetalt her i november, hvor han modtager 29,4 mio. kr. plus renter

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 5. runde

FT

FCK

3 - 2

KAL

2025 bliver en god jul.

I hvert fald for Parkens storaktionær Erik Skjærbæk.

For Erik Skjærbæk har her i november udsigt til at få udbetalt sit udbytte efter Parkens regnskab for 2024.

Det handler om 29,4 mio. kr. plus renter.

Det fremgår af Parken Sport & Entertainments delårsrapport for de første ni måneder af 2025. 

Her kan man se, at Erik Skjærbæk og Parken er blevet enige om en aftale, hvor man udskyder udbetalingen af udbytte for ES Parken ApS til november 2025. Det hedder videre, at forrentning sker på markedsvilkår.

Det betyder, at Erik Skjærbæk ikke kun får udbetalt 29,4 mio. kr., men Parkens storaktionær vil modtage et højere beløb, fordi han har fået sit udbytte forrentet.

Det var tilbage i april, at Parken på generalforsamlingen blev enige om, at der for tredje år i træk skulle udbetales udbytte på 10 kr. pr. aktie.

Det betyder, at Erik Skjærbæk skal have 29,4 mio. kr., Lars Seier Christensen får 22 mio. kr., mens Karl Peter Korsgaard Sørensen og Stella Korsgaard Sørensen hver modtager 10 mio. kr.

Som sagt er det tredje år i træk, at Parken udbetaler udbytte til aktionærerne.

88,2 mio. kr. over tre år
Erik Skjærbæk har over de seneste tre år nu modtaget 88,2 mio. kr. i udbytte for sine Parken-aktier.

Foto: Tim Kildeborg Jensen.

Lars Seier Christensen har scoret 66 mio. kr. Karl Peter Korsgaard Sørensen i perioden har fået 40 mio. kr., mens Stella Korsgaard Sørensen har modtaget 20 mio. kr.

Forklaringen på, at Korsgaard Sørensens aktier er delt op, handler om, at aktierne blev delt ligeligt mellem dem for et par år siden.

Parken har i løbet af de seneste tre år leveret et samlet udbytte til aktionærerne på hele 214,2 mio. kr.

Gert Petersen, der er KB’s repræsentant i Parkens bestyrelse, har i en lidt anden økonomisk målestok også fået en gevinst af de seneste tre års udbytte. Han har 39.032 aktier og har derved scoret 390.320 kr. om året de seneste tre år. Altså i alt 1,170 mio. kr.

Det er sandsynligt, at Parken også udbetaler udbytte for 2025, fordi Parken har en forventning om et overskud i niveauet 240-290 mio. kr.

Podcast Cover

Superligaens tv-produktion bløder millioner

Hattrick | Afsnit 148

42 millioner kroner. Så stort et underskud er Matchday Production, der står bag tv-produktionen af Superligaen, kommet ud med. Men hvor alvorligt er det egentlig - og er der grund til bekymring?

Læs mere
-13:42

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 5. runde

FT

FCK

3 - 2

KAL

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce