Rosenborg kunne i slutningen af juni præsentere den 28-årige Odds-topscorer Torgeir Børven, som man tilmed hentede ind tidligere end aftalt.
Siden har Børven spillet 16 kampe og scoret seks mål og lavet to oplæg i sin nye klub, men det bliver ikke til yderligere i denne omgang, da han onsdag er blevet solgt til den tyrkiske klub Ankaragücü.
Det bekræfter begge klubber, hvor Rosenborg på sin side fortæller, at man fik et godt tilbud.
- Vi fik et godt tilbud ind, som var rigtigt for klubben, og efter en dialog med Torgeir følte vi, at det var godt for begge parter, siger sportschef Mikael Dorsin.
Børven får en toårig kontrakt med option på yderligere et år i Ankaragücü.
I sidste sæson blev han topscorer i Eliteserien. I denne sæson har han nettet ti gange for Odds og Rosenborg samlet.


Ankaragücü
Rosenborg
Norge Eliteserien
SüperLig





























