UEFA Nations League B -Skotland-angriber om Israel-kamp: Bliver tæt
2020-11-15 17:29:30
Foto: Getty Images

Skotland-angriber om Israel-kamp: Bliver tæt

Skotlands angriber Ryan Christie forventer en tæt kamp i holdets sidste Nations League-kamp mod Israel, der kan blive en gruppefinale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skotland missede søndag chancen for at afgøre deres Nations League-gruppe og sikre sig oprykning til det øverste lag, da de tabte 1-0 på udebane til Slovakiet.

Skotterne har dog endnu en mulighed på onsdag, hvor der venter et opgør med Israel. Netop Israel spiller senere søndag aften mod Tjekkiet i en kamp om hvem, der skal udfordre Skotland i kampen om oprykningen.

Uanset udfaldet af den kamp kan Skotland blive presset til at levere et resultat, når de møder Israel, og den kamp ser den skotske angriber Ryan Christie frem til.

Det siger han til BBC.

- Vi havde håbet på at afgøre tingene i dag, men det må vi gøre på onsdag i stedet for, sagde han efter nederlaget til Slovakiet og fortsatte:

- Vi har spillet mod Israel mange gange, og det har været ekstremt tæt hver gang, og det forventer vi, at det bliver igen. Forhåbentligt kan vi sikre os gruppesejren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den sidst kamp i Nations League-gruppen mellem Skotland og Israel spilles onsdag aften klokken 20.45.

Skotland kvalificerede sig torsdag aften til næste sommers EM-slutrunde, da de vandt playoff-opgøret mod Serbien efter straffesparkskonkurrence.


Foto: Getty Images

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0