Den 31-årige skotske landsholdskaptajn har prøvet lidt af hvert i sin Liverpool-karriere.
Han har vundet Premier League, Champions League, Liga Cupen, FA Cupen og VM for klubhold, men han har endnu aldrig været til en VM-slutrunde i fodbold.
For senest Skotland var med i det fornemste selskab skal vi 28 år tilbage – i 1998 i Frankrig.
Nu har han chancen, hvis Danmark kan besejres tirsdag aften på Hampden Park, men han erkender, at det bliver en meget stor udfordring.
- Danmark har et fantastisk hold, som er fuld af kvalitet over hele linjen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er et hold, der kvalificerer sig til alle turneringer og er nummer ét i vores gruppe.
- Så det er op til os at bevise, vi er bedre på dagen, siger Andy Robertson.
- Vi fik et flot resultat med 0-0 i Parken for et par måneder siden, men vi ved, hvad der venter nu. Det handler om, at vi helst skal levere et cleansheet og samtidig score, siger Andy Robertson.
Hampden Park er udsolgt tirsdag aften, hvor der samtidig vil være 2500 danske fans på tribunerne.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere

Danmark
VM kval. UEFA


























