FC Midtjylland var onsdag eftermiddag i bowlen, da der skulle trækkes lod til Europa League-kvalifikationen.
De træder ind i anden kvalifikationsrunde og kendte på forhånd de mulige modstandere.
Beşiktaş
FC Utrecht
Vinderen af FC Spartak Trnava vs BK Häcken
Hibernian FC
Det blev den skotske modstander, der blev trukket op ad bowlen.
Således møder FC Midtjylland altså Hibernian FC. Danskerne starter på hjemmebane, da de blev trukket først op af puljen, hvorefter der venter en tur til Edinburgh.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hibernian FC endte som nummer tre i den forgangne sæson af The Scottish Premiership bag de to storhold Rangers og Celtic.
Dermed undgår FCM også Besiktas, som på papiret var den sværeste modstander, midtjyderne kunne parres med.
Kampene spilles den 24. og 31. juli.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Hibernian
Europa League


































