


Det hører til sjældenhederne, at Celtic må forlade banen som taber i den hjemlige liga.
Inden lørdagens opgør mod Hibernian var det således blot blevet til et enkelt nederlag i Premiership i denne sæson.
Schmeichel og co. løb dog hurtigt ind i problemer i den skotske hovedstad.
Efter blot to minutters spil blev den danske landsholdskeeper passeret for første gang, da hjemmeholdets Josh Campbell sparkede den fladt ind ved fjerneste stolpe.
Og kort før pausen var Campbell endnu engang på pletten, da han steg til vejrs i feltet og stangede bolden ind bag Schmeichel.
Artiklen fortsætter efter billedet

I anden halvleg lykkedes det for Celtic at reducere på mål af japanske Daizen Maeda, men det blev ikke til flere scoringer.
Celtic indkasserede dermed sit andet nederlag i denne sæson.
Schmeichel og co. sidder dog fortsat tungt på førstepladsen i den bedste skotske række.
Du kan se stillingen lige her.

Celtic
Hibernian
Premiership


























