




Det kører ikke helt for Mads Junker og Morten Skoubos indiske klub Delhi Dynamos. Klubben er at finde i bunden af den indiske Super League, efter en stime på tre udekampe, der blot har kastet et point af sig.
I dag var Dynamos så hjemme i Delhi, hvor de tog imod bundproppen Goa. Morten Skoubo var at finde i startopstillingen til den kamp, mens Junker startede på bænken.
Skoubo kunne dog ikke stille meget op over for et stærkt spillende Goa-mandskab, der var foran 1-0 ved pausen. I starten af anden halvleg øgede Youness Bengelloun med sit andet mål til 2-0, og herefter gik det helt galt.
Franske Robert Pires scorede til 3-0 på straffespark, inden Tolgay Ozbey gjorde det til 4-0. Delhi fik med godt et kvarter igen reduceret, hvorefter Junker erstattede Skoubo, men lige lidt hjalp det.
Delhi tabte 4-1, og er dermed sidst i rækken med syv point efter otte kampe.


FC Goa
Odisha FC
Indian Super League
































