


Club Brugge er klar til semifinalen i den belgiske pokalturnering.
Tirsdag aften spillede de forsvarende belgiske mestre kvartfinale mod Leuven, der aldrig var tæt på avancement.
Efter 23 minutter satte Christos Tzolis gang i målscoringen, da han sendte Brugge foran med 1-0.
Grækeren fordoblede føringen efter 69 minutter, da han modtog bolden på kanten af feltet efter en aflevering af Andreas Skov Olsen og lagde den ned i det lange hjørne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tæt på slutfløjt sparkede Michal Skoras et straffespark i kassen til slutresultatet 3-0. Dermed er Brugge klar til semifinalen i den belgiske pokalturnering.
Andetsteds spillede Genk sig også i semifinalen, da de bankede St. Truiden med 4-0.
Onsdag spiller Royal Antwerp og de forsvarende pokalvindere Union St. Gilloise kvartfinale, mens den sidste kvartfinale spilles torsdag mellem Beerschot og Anderlecht.

OH Leuven
Club Brugge
Genk
St.Truiden
Croky Cup



































