US Open -Skuespiller fra 'Ted Lasso' lander professionel kontrakt
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
2026-05-12 19:02:00
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

Skuespiller fra 'Ted Lasso' lander professionel kontrakt

Cristo Fernández er skuespiller og kendt for serien 'Ted Lasso'. Nu kan han også kalde sig professionel fodboldspiller, da han har skrevet under med El Paso Locomotive fra USL i USA.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

USL Championship - 1. runde

søndag 31. maj

EPL

vs

LEX

Gennem tiden har utallige fodboldspillere taget skridtet fra grønsværen til film- og serieverden for at blive skuespiller.

Nu er der så en, som går den anden vej.

Cristo Fernández, som mest er kendt for serien 'Ted Lasso', er netop blevet præsenteret på en kontrakt hos El Paso Locomotive, som spiller i USL Championship.

Det er laget under Major League Soccer i USA.

- Cristo er en rigtig god tilføjelse til truppen og giver os endnu en offensiv trussel helt fremme.

- Hans passion for spillet og hans lederkvaliteter i omklædningsrummet gør, at vi kan fortsætte med at udvikle den positive kultur, vi stræber efter som klub, udtaler Locomotives cheftræner, Junior Gonzalez, til klubbens hjemmeside.

I de seneste to måneder har 'Ted Lasso'-skuespilleren vist sig frem i klubben på prøve, mens han også har været med i en testkamp.

Fernández har tidligere spillet på ungdomsniveau, men måtte stoppe sin karriere i en alder af 15 år. Det var grunden til, at han valgte at satse på skuespil.

- Fodbold har altid været en stor del af mit liv og min identitet, og uanset hvor livet har ført mig hen, har drømmen om at konkurrere professionelt aldrig forladt mit hjerte, lyder det fra Cristo Fernández.

248511
Foto: Alex Gallardo/Reuters/Ritzau Scanpix

El Paso Locomotive FC oplyser ikke, hvor lang en aftale der er tale om. Desuden skriver klubben, at ligaen og fodboldforbundet fortsat mangler at godkende aftalen.

Cristo Fernández er født i Mexico og er i dag 35 år. Udover 'Ted Lasso' har han medvirket i film som blandt andet Spider-Man: No Way Home, Transformers: Rise of the Beasts og Sonic the Hedgehog 3.

I 'Ted Lasso' spillede han karakteren Dani Rojas, som ligeledes er fodboldspiller. Nu er fiktionen så blevet til virkelighed.

På nuværende tidspunkt ligger El Paso Locomotive på tredjepladsen i USL Championship, hvor man med en sejr i næste kamp vil toppe ligaen.

248510
Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

USL Championship - 1. runde

søndag 31. maj

EPL

vs

LEX

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce