2020-12-17 22:49:23

Skuffet BIF-chef: Cadeau til Fremad Amager

Brøndby-cheftræner Niels Frederiksen var ærgerlig og dybt skuffet over holdets pokal-exit, men han giver samtidig cadeau til 1. divisionsholdet Fremad Amager.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 4. runde

FT

FAM

2 - 1

BIF

26'
1 0
Emmanuel Toku
Mål
45'
1 1
Mikael Uhre
Mål
94'
2 1
Samson Iyede
Mål

Brøndby er ude af Sydbank Pokalen efter torsdagens 1-2-nederlag til 1. divisionsholdet Fremad Amager på Sundby Idrætspark.

Ottendedelsfinalen blev altså endestationen, og det ærgrer Brøndby-cheftræner Niels Frederiksen sig over, for Brøndby havde chancer til mere, mener han.

- Jeg sagde til drengene, at jeg synes, vi var det bedste hold på banen, men det skal også forstås, at jeg synes, vi manglede kvalitet i vores afslutningsspil. Vi havde nogle store chancer, som vi misbrugte, og de kom for nemt til deres chancer, siger Niels Frederiksen til bold.dk og fortsætter:

- Cadeau til Fremad Amager. De spillede en rigtig fin kamp, gjorde det godt og forsvarede sig bravt i store dele af kampen.

- De stod lavt, og det gjorde de godt, og så var de dygtige på deres omstillinger. Der havde vi ikke kvalitet nok til at vinde i begge ender.

Artiklen fortsætter efter billedet

Sydbank Pokalen -Skuffet BIF-chef: Cadeau til Fremad Amager
Foto: Getty Images

- Det var et godt fodboldhold med mange gode spillere, vi stod overfor.

Havde forberedt sig på Emmanuel Toku

Artiklen fortsætter efter annoncen

Én af de gode spillere var Fremad Amager-profilen Emmanuel Toku, der er en af de mest bemærkelsesværdige spillere i 1. divisionsklubben, og han havde da også fyldt lidt i Brøndbys forberedelser.

Toku scorede til 1-0 på et af sine velkendte venstrebenshug, men at det var en signatur-scoring fra Fremad Amager-profilen gik ikke Brøndby-træneren på, selv om Brøndby havde set video af modstanderen.

- Jeg går ikke så meget op i, at det lige var ham, der scorede. Men han spillede en fin kamp, så længe han var inde på banen, siger Brøndby-træneren og tilføjer:

- Vi havde nævnt ham som en af deres profiler og set en smule video af ham. Men vi kan jo ikke altid garantere, at de profiler, som modstanderne har ikke kommer til at få chancer. Det er svært at garantere, og det er derfor, de profiler.

- Dybt skuffede over exit

Brøndby stillede i noget nær stærkeste startopstilling torsdag aften, og alt var da også satset på videre avancement, og derfor skuffer nederlaget på Vestegnen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er ærgerlige og skuffede. Vi ville rigtig gerne have været videre, og det er derfor, vi har prioriteret kampen så højt som muligt, så vi er dybt skuffede. Men vi kan jo ikke lave det om, så vi må fokusere på næste kamp.

Undervejs måtte Niels Frederiksen skifte både Mikael Uhre og Mathias Kvistgaarden ud med skader, men de skader turde Frederiksen ikke spå om.

bold.dk spurgte til den historie fra B.T., som tidligere torsdag kædede Niels Frederiksen sammen med OB. Den ønskede Brøndby-træneren ikke at tale om.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 4. runde

FT

FAM

2 - 1

BIF

26'
1 0
Emmanuel Toku
Mål
45'
1 1
Mikael Uhre
Mål
94'
2 1
Samson Iyede
Mål

8 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0