


FC Midtjylland fik den værst tænkelige start på Europa League torsdag aften.
Midtjyderne tabte 0-1 til østrigske Sturm Graz i en kamp, hvor det danske mandskab led på banen.
FCM-træner Albert Capellas var tydeligt skuffet efter kampen, hvor TV2 Sport fangede ham.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har ingen forklaring (på indsatsen i 1. halvleg). Jeg er meget skuffet. Sturm Graz spillede, nøjagtig som vi var forberedt på, men alligevel var vi ikke klar. Det er en mental ting, for spillerne er meget bedre end det her, fortæller spanieren til TV2 Sport.
Lazio og Sturm Graz ligger efter første spillerunde i toppen af Europa Leagues gruppe F, hvor FCM og Feyenoord altså begge har nul point.