
Den amerikanske keeper Steve Clark leverede flere gode redninger, da AC Horsens lørdag åbnede sit forår med et 1-0-nederlag i Silkeborg.
Men debutanten er mest af alt meget skuffet.
- Vi er meget skuffede over straffesparket, og vi er overraskede over, at fjerdedommeren kunne dømme den. Jeg så sitautionen som en helt normal duel. Det var et tyndt straffe, siger Clark til bold.dk og fortsætter:
- Det var en meget lige kamp. De havde nogle chancer, jeg havde nogle redninger, og vi ramte stolpen to gange. Det var tæt, og sådan er det. Jeg forstår godt dansk fodbold.
- Personligt var det en god debut. Jeg havde nogle redninger, og det skal fortsætte sådan. Det bliver endnu bedre.
Clark har vundet keeperduellen i Horsens og er umiddelbart en anden type end den noget højere Nicklas Dannevang.
- For mig er konkurrencen meget normal. Jeg har stor erfaring og har haft mange duellerne gennem årene. Jeg har lært at elske det. Men min fokus er på mine egne evner.
- Man så efter pausen, at jeg gerne bevæger mig væk fra stregen. Jeg vil gerne spille med fødderne, og det er også en del af vores plan.
- Det var en fin debut, men det er pointene, der tæller for mig. Og jeg er skuffet. Min egen præstation er egentligt ligegyldig.
30-årige Clark har senest stået tre sæsoner og over 100 kampe i MLS-klubben Columbus Crew, mens det inden da blev til omkring det samme i norske Hønefoss.
mikael@bold.dk



AC Horsens
3F Superliga

































