

Holland skulle torsdag aften forsøge at bygge videre på den gode start i VM-kvalifikationen, da de hjemme fik besøg af Polen.
Det så længe ud til, at Ronald Koemans tropper skulle sætte yderligere tre point på kontoen, men sådan ville Matty Cash det ikke.
Efter 80 minutter modtog den 28-årige back bolden på kanten af det hollandske felt, og efter et enkelt træk tordnede han bolden ind bag en chanceløs Bert Verbruggen i Holland-målet.
Kampen sluttede 1-1, og det var Koeman svært skuffet over:
- Skuffelsen sejrer lige nu, siger han til NOS og fortsætter:
- Jeg var slet ikke rolig mod slutningen. Man ved, at man skal score til 2-0, for ellers får modstanderen altid en eller to chancer til at gøre det onde ved os.
- Det er smertefuldt, især når man ser på, hvordan målet kom i stand, siger Koeman.
Holland skal forsøge at rejse sig søndag, hvor de møder Litauen.

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet
Hattrick | Afsnit 135Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.
Læs mere

Holland
VM kval. UEFA

































