Niels Frederiksens Lech Poznan er færdige i Europa for denne sæson.
På trods af en 2-1-sejr over Shakhtar Donetsk torsdag blev Lech Poznan nemlig ekspederet ud af Conference League med et samlet nederlag på 3-4.
Niels Frederiksen lagde ikke skjul på sin tilfredshed med præstationen torsdag aften, men han understreger samtidig, at Lech skulle være gået videre.
- Jeg synes, vi spillede en rigtig god kamp. Vi var det bedre hold, og jeg mener, at vi kunne have vundet med mere end 2-1.
- Shakhtar scorede et heldigt mål efter to afretninger, men i sidste ende havde vi klart flest chancer. Vi er skuffede over, at vi ikke gik videre til næste runde og ikke fortsætter vores eventyr i Conference League, siger Niels Frederiksen ifølge klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den danske cheftræner understregede dog, at det ikke var torsdagens kamp, der kostede avancementet
- Det var ikke grundet denne kamp, at vi ikke gik videre. Det blev afgjort i den første kamp, hvor Shakhtar til gengæld var det bedre hold.
- I dag (torsdag, red.) var det helt klart os, der var bedst. Jeg synes, vi havde en fremragende plan til opgøret, slutter Niels Frederiksen.
Trods Europa-exittet er Lech Poznan i høj grad en del af den polske mesterskabskamp.
Frederiksen og co. ligger aktuelt på tredjepladsen i rækken, men de er á point med førerholdet Zaglebie Lunin efter 25 runder.
Se stillingen her.

Lech Poznan
Conference League

































