5. Division -Sky: Carroll får ejerandel i Dagenham & Redbridge
2025-07-12 23:53:00
Foto: Dagenham & Redbridge FC

Sky: Carroll får ejerandel i Dagenham & Redbridge

Andy Carroll får ifølge Sky Sports en minoritetsejerandel i Dagenham & Redbridge, hvor han er blevet præsenteret som ny spiller på dagen, klubben er kommet på qatarske hænder. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

National League Nord/Syd - 1. runde

FT

DAR

0 - 2

EFU

Der sker ting og sager i Dagenham & Redbridge.

Lørdag aften blev det annonceret, at et konsortium af qatarske investorer har opkøbt klubben. 

Kort efter blev den tidligere Newcastle og Liverpool-angriber Andy Carroll præsenteret i klubben, der gør sig i den sjette bedste række i England.

Sky Sports melder, at Andy Carroll som en del af aftalen har fået en minoritetsandel i ejerskabet, men penge og prestige betyder ikke noget for angriberen, lyder det. 

- Niveauet betyder ikke noget, så længe jeg spiller fodbold, er det, hvad der betyder noget. 

- Jeg elsker bare at spille fodbold. Jeg kommer her og vil vise, at jeg spiller af kærlighed til spillet og ikke på grund af niveau penge og prestige, siger Carroll til Sky Sports.

Andy Carroll spillede senest i Bordeaux, hvor han scorede 11 mål i 21 kampe i de lavere franske rækker.

Tidligere i karrieren har angriberen været på kontrakt i Newcastle, Liverpool og West Ham. 

Carroll har også engelske landskampe på CV'et.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

National League Nord/Syd - 1. runde

FT

DAR

0 - 2

EFU

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce