Celtic nærmer sig Alex Oxlade-Chamberlain.
Tirsdag fortalte cheftræner Martin O'Neill, at han gerne så, at den tidligere Liverpool-spiller blev en del af Celtic-truppen, og han har haft samtaler med Oxlade-Chamberlain.
Nu er der efter sigende nyt i sagen.
Sky Sports mener at vide, at parterne er i fremskredne forhandlinger, og det forventes, at midtbanespilleren skal til lægetjek torsdag.
Artiklen fortsætter efter billedet

Celtic har travlt med at få den 32-årige englænder på plads, hvis han skal kunne registreres til Europa League-truppen.
Deadline for trupregistrering er ved midnat torsdag, og derfor skal en kontrakt være på plads inden da.
Celtic møder i Europa League-playoffrunden VfB Stuttgart, det første opgør spilles den 19. februar.
Alex Oxlade-Chamberlain har været uden klub siden i sommer, hvor han forlod Besiktas. Tidligere har han spillet for Arsenal og Liverpool.

Celtic
Premiership

































