Dante indstiller til sommer sin aktive karriere, men brasilianeren er langt fra færdig med fodboldens verden.
Sky Sport erfarer, at den 42-årige forsvarsspiller fortsætter sit professionelle virke som U23-træner i Bayern München, hvor han selv nåede 133 kampe for førsteholdet over tre år fra 2012 til 2015.
Ifølge Sky har parterne skrevet under på kontrakten i Bayern München, hvor Dante kommer til at overtage U23-holdet fra Holger Seitz.
Ud over U23-holdet menes Dante også at få ansvaret for Bayern Münchens Youth League-hold, der er en fleksibel trup med yngre U23-spillere samt U17- og U19-spillere.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hidtil har det ifølge Sky været cheftræneren for U19 i Bayern München, der har stået i spidsen for Youth League-holdet, men fra sommer bliver ansvaret flyttet over til U23 med Dante som træner.
Brasilianeren spiller lige nu hos Nice, hvor han har kontraktudløb til sommer.

VM Morgenbriefing: Kane redder England - Belgien leverer vildt comeback
Hattrick | Afsnit 131Harry Kane reddede endnu en gang England, da han vendte 0-1 til 2-1 mod DR Congo, mens Belgien leverede et af VM's vildeste comebacks og vendte 0-2 til 3-2 mod Senegal efter forlænget spilletid.
Læs mere
Nice
Bayern München
Bundesliga




































