Ifølge det engelske medie Sky Sports har Leicester givet den 27-årige spanske højreback Luis Hernandez lov til at tage til Malaga for at gennemgå et lægetjek og forhandle sine personlige betingelser i forhold til et klubskifte.
Leicester hentede i sommer Luis Hernandez, da han havde kontraktudløb i Sporting Gijon. Hernandez har dog ikke fået sit gennembrud hos Leicester, hvor han blot har optrådt 10 gange siden i sommer - fire gange i Premier League.
Sky fortæller, at Leicester og Malaga er meget tæt på at nå til enighed om en transfersum, som kan sende Hernandez tilbage til hjemlandet. I Leicester er han på en kontrakt frem til sommeren 2020.
Luis Hernandez spillede senest den 13. december, da Leicester tabte med 1-0 til Bournemouth.


Leicester
Malaga
Premier League
La Liga




























