






Onsdag var det muligt for Skovshoved og Slagelse at spille sig ud af nedrykningsfare, da begge mandskaber kunne lægge nødvendig afstand til nedrykningsstregen.
Skovshoved mødte på hjemmebane Dalum, mens Slagelse hjemme tog imod VSK Aarhus.
Skovshoveds kamp mod Dalum var en lige en af slagsen, og de to hold duellerede længe om at få overtaget.
Det fortsatte helt ind til kampens slutfase, hvor kampen endeligt fik sit første mål.
Efter 86 minutter fik Skovshoved en spand koldt vand i hovedet, da Dalum brød igennem. Philip Stoustrup tog et flot træk forbi keeperen i målet, og så kunne han køligt lægge bolden i rusen til en Dalum-føring på 1-0.
Skovshoved hold dog hovedet koldt, og efter et langt indkast havnede bolden ad omveje hos Shabban Hussein, som resolut scorede til 1-1, som blev kampens resultat.
Slagelse var på hjemmebane i hopla mod VSK Aarhus, da Mikkel Petersen i første halvleg bragte værterne på 1-0, inden man i anden halvleg gjorde arbejdet færdigt på mål af Martin Jensen til 2-0.
Til sidst fik man også pyntet på resultatet til 3-0.
De tre point var dog ikke nok til at sikre en plads i 2. division for næste sæson, da Vejgaard vandt over B93 og derfor er afstanden ned til nedrykningsstregen to point for både Slagelse og Skovshoved.
Andetsteds vandt Sydvest 2-0 over Holbæk.