2024-07-23 19:53:42

Slaget om mosen: AB dukkede hvepsene i testkamp

AB trak sig sejrrigt ud af slaget om mosen, da man besejrede Brønshøj Boldklub med 1-0 i en testkamp tirsdag aften. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 1. runde

FT

BRØ

1 - 1

NÆS

Der var derby på menuen tirsdag aften på Tingbjerg Ground. 

AB var nemlig en tur forbi Brønshøj Boldklub - og selvom det var en testkamp, var det stadig slaget om mosen. 

For mosederbyet er ikke en vanlig begivenhed grundet de to klubbers ligaplaceringer. Faktisk var det seneste møde også en træningskamp, der blev spillet tilbage i februar 2023. 

Hjemmeholdet Brønshøj havde fire prøvespillere med fra start, mens yderligere tre var at finde på bænken. Lucas Chang-Andersen var at finde i buret, mens Ali Shah og Mican Atici også var med fra start. 

Det var AB, der fik den bedste start på opgøret, som begyndte med silende regn. 

AB's Marco Ramkilde skulle i løbet af det første kvarter af flere omgange forsøge sig på mål, men uden de store problemer for Chang-Andersen. 

Efter 18 minutter tog Ramkilde dog et træk rundt om Chang-Andersen, der efterfølgende nedlagde AB-profilen - Brønshøj-keeperen kunne dog slippe med en advarsel. 

Generelt stod der AB på det meste, og var det ikke for Chang-Andersen i Brønshøj-buret havde den ikke stået 0-0.

Den sætning kunne man generelt skrive i løbet af flere omgange i den første halvleg, men Brønshøj og Chang-Andersen holdt AB fra fadet. 

I pausen skiftede Brøsnhøj hele syv mand, hvor blandt andet to prøvespillere blev udskiftet, mens to nye kom ind. 

Brønshøj kom bedre med efter pausen, og i det 57. minut fik Nikolaos Larsen en friløber - men kort efter gik det galt. 

For med en lille time igen kunne AB's Darren Sidoel bringe gæsterne i front. 

En bold bliver ikke sparket væk ordentligt, og så var det ingen sag for Sidoel at sparke bolden i mål fra kanten af feltet. 

Og kort efter var det tæt på, at Yushi Yamaya kunne bringe AB på 2-0, men han sendte en svag afslutning på mål, og stillingen forblev 1-0.

Efter målet sad AB igen på tingene, men ind ville målene ikke. Derfor endte slaget om mosen med 1-0 til AB.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 1. runde

FT

BRØ

1 - 1

NÆS

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce