


Vi må for første gang ved dette VM sige farvel til en værtsnation.
VM-eventyret sluttede for Canadas vedkommende, da man lørdag måtte se sig slået af Marokko.
Matchvinder blev Azzedine Ounahi, som sparkede marokkanerne videre ved slutrunden med blandt andet en fremragende detalje af Marokko i forbindelse med et hjørnespark.
Efter 50 minutter tog Achraf Hakimi et hjørnespark, hvor flere marokkanere tog en række løb inde i feltet.
Ounahi havde derimod bevæget sig ud af feltet og kunne helt uset tage imod afleveringen fra Hakimi på kanten af feltet. Han tog chancen med et skud, som fløj hele vejen ind i netmaskerne.

Slap han for rødt?
Det kunne dog have set helt anderledes ud, da Azzedine Ounahi blot to minutter tidligere lænede sig op ad et rødt kort, hvor han hev Ali Ahmed ned med et gult kort i bagagen.
Dommer Michael Oliver valgte ikke at give Ounahi endnu et gult kort trods store canadiske protester, og derfor kunne han få minutter senere banke bolden ind for Marokko til 1-0.
Det var også Ounahi, som lukkede og slukkede ni minutter før tid, da Marokko slog til på en omstilling. Han modtog bolden fra Brahim Diaz i feltet og bankede den sikkert ind til 2-0.
Det var dog ikke, fordi Canada var uden chancer i opgøret. Canadierne var gennem flere perioder faktisk det bedste mandskab og kom frem til farlige chancer.
I slutfasen pressede man da også på, men landstræner Jesse Marschs mandskab formåede ikke at få svaret igen.
Derfor kunne Marokko i sidste sekund slå det sidste søm i den canadiske kiste, da Soufiane Rahimi scorede det sidste mål i kampen.
Den canadiske VM-vært må nu forlade slutrunden, mens Marokko er klar til kvartfinalen efter en sejr på 3-0.
Nu skal Azzedine Ounahi og resten af det marokkanske mandskab møde vinderen af kampen mellem Frankrig og Paraguay.


VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet
Hattrick | Afsnit 135Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.
Læs mere
FIFA VM
Marokko
Canada



































