




Det store OB-talent Tobias Slotsager er muligvis på vej videre.
Men inden et eventuelt skifte var han i aktion for fynboerne, der torsdag slog Sønderjyske i en træningskamp.
Dog gik forsvarstalentet i stykker, og han forlod banen i løbet af anden halvleg med en baglårsskade.
Det bekræfter cheftræner Søren Krogh over for Fyens Stiftstidende.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Tobias har siddet derinde i omklædningsrummet og været ked af det. Det minder om det, han havde sidst med benet. Jeg er da meget bekymret, siger Søren Krogh.
OB vandt opgøret 3-2, hvor Elias Hansborg scorede én gang, mens Luca Kjerrumgaard fik nettet til at blafre to gange.
Tobias Slotsager har kontraktudløb i sommeren 2025.

OB
Træningskampe
























