Nytårsdag skulle Liverpool forsøge at bygge på stimen af gode resultater, da Leeds kom på besøg i en gentagelse af det højst underholdende opgør, som sluttede med 3-3 i begyndelsen af december.
På papiret var Liverpool blevet tildelt en håndsrækning fra Daniel Farke, da tyskeren havde sit sig nødsaget til at bænke Dominic Calvert-Lewin for at spare på den formstærke englænders kræfter.
For Liverpool var Jeremie Frimpong at finde på højrefløjen foran Conor Bradley, mens Alexis Mac Allister var skubbet ud af startelleveren og på bænken.
Liverpool kom frem til mest før pausen, og Hugo Ekitike appellerede for et straffespark efter et lille kvarter. Franskmanden havde måske en sag, men hans valg om at blive på benene lod til at være afgørende for, at holdeforseelsen fra Jaka Bijol ikke blev dømt.
Hugo Ekitike kunne imidlertid selv have afgjort det kort tid efter, da han på mærkværdig vis brændte en ordentlig chance ved nærmest at heade bolden væk fra mål i en ellers farlig position.
Målet lod dog vente på sig, og de to hold gik i omklædningsrummene ved stillingen 0-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Leeds havde ikke meget at byde på, men selvom Liverpool var mest på bolden og havde chanceovertag, så virkede holdet – som ofte set før i sæsonen – idéforladte, langsomt og uden sult i den offensive fase.
Virgil van Dijk headede et hjørnespark kort forbi mål, og en velspillende Jeremie Frimpong satte Hugo Ekitike op efter pausen, men ingen af delene mundede ud i mål.
10 minutter før tid holdt Anfield vejret, da indskiftede Calvert-Lewin fik netmasket til at blafre, men englænderen stod i en strafbar offsideposition, og målet blev underkendt.
I slutspurten blev kampen mere åben i begge ender, men det gav ikke udsving på måltavlen, og kampen sluttede til Arne Slots hovedpine med 0-0 og et nyt, skuffende pointtab for The Reds.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mereGør Premier League endnu sjovere!
Tror du, du har styr på stjerner, start 11'ere og styrkeforhold i Premier League? I Premier Manager sammensætter du dit eget managerhold, dyster mod venner og får noget på spil i hver eneste kamp – også de kedelige, du normalt bare har kørende i baggrunden.
Vælg dine spillere, ram plet og vind håneretten over venner og kollegaer i Premier Manager. Spillet starter 16. januar 2026 – sæt dit gratis hold i dag.
Med Bold+ får du eksperttips til hver runde fra Andreas Vidførle og Klubhuset.

Liverpool
Leeds
Premier League





























