






AGF har 3F Superligaens bedste defensiv.
Men søndag aften lignede det ikke det bedste i Parken, da FCK scorede hele fire mål imod dem i kampen, der endte med et 3-4-nederlag til aarhusianerne.
AGF's cheftræner Uwe Rösler var heller ikke tilfreds med, at defensiven blev skudt i sænk.
- Først og fremmest er jeg meget stolt af spillerne. På den måde vi spillede på og fortsatte. Vi scorede tre mål og havde flere chancer for at dræbe kampen, men vi indkasserede fire mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Den type mål, vi lukkede ind, er under vores standarder, fordi vi har den bedste defensiv i landet, og når du får fire mål imod dig, så har du næsten ingen chance for at komme afsted med noget fra Parken. Men overordnet på den måde vi spillede, er jeg stolt.
- For AGF er vi stadig med i det (kampen om medaljer, red.), og jeg sagde til spillerne, at alle kan se, at vi bliver bedre. Jeg tror, at vores fans er stolte over den måde, vi spillede på i dag, og det var underholdene, men vi må aldrig lukke fire mål i den her turnering og mod de her hold. I dag var det desværre ikke vores standarder, siger den tyske cheftræner til Viaplay.
Næste modstander for AGF er Randers FC den 30. maj.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
FC København
3F Superliga
























