Han har i mange år gjort sig bemærket på grund af de joggingbukser, han har på, når han står på kassen – men nu er det slut.
Det ungarske keeper-ikon Gabor Kiraly har besluttet sig for at lægge de grå sweatpants på hylden i en alder af 43.
Det meddeler den tidligere landsholdsmålmand selv på sin hjemmeside.
- Jeg vil gerne takke fodbold for at lære mig alt og for at gøre mig til et bedre menneske. Jeg har kæmpet med ære, jeg har altid jagtet toppen, og jeg har tilpasset mig ydmygt til alle udfordringer, skriver Kiraly.
Gabor Kiraly indledte karrieren hjemme hos Haladas i Ungarn, og i 1997 rykkede han til Hertha Berlin.
Siden dengang har han tørnet ud for Crystal Palace, West Ham, Aston Villa, Burnley, Leverkusen og Fulham, inden han i sommeren 2015 tog hjem til Haladas.
Han har desuden spillet 108 landskampe for Ungarn. Den sidste kom i 2016.


Fulham
Aston Villa
Burnley
West Ham
Crystal Palace
Hertha Berlin
Bayer Leverkusen
Haladas
1. Division






























