Hvor lang er Mikkel Duelunds aftale i AGF helt præcis?
Det har været ganske svært at blive klog på, siden aarhusianerne i januar 2023 hentede offensivspilleren på en lejeaftale fra Dynamo Kiev.
I første omgang var der tale om en lejeaftale på et halvt år, men i sommer bekræftede AGF, at aftalen var blevet forlænget med et år til sommeren 2024.
Siden er det flere gange blevet udlagt, som om Duelund til sommer har kontraktudløb i AGF, men sådan forholder det sig ikke.
Bold kan nu fortælle, at 26-årige Mikkel Duelunds aftale med AGF gælder til sommeren 2025.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den store usikkerhed skyldes, at der ikke har været klarhed over, hvorvidt FIFA igen ville beslutte, at spillere på kontrakt i ukrainske og russiske klubber automatisk ville få lagt et år på deres kontraktlængde på grund af krigen i Ukraine.
Men til sommer er Duelund altså endegyldigt fri af aftalen med Dynamo Kiev og spiller således også for AGF i næste sæson.
Offensivspilleren har været plaget af skader i denne sæson, hvor det hidtil er blevet til 16 optrædener i den hvide trøje.
Det samlede minutantal på godt og vel 600 fortæller dog, at en del af dem har været indskiftninger.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
3F Superliga




































