




Spanien og Tyskland blev af de fleste betragtet som forhåndsfavoritter til sommerens U21-EM.
Det var derfor meget overraskende, at spanierne lørdag aften så ud til at løbe ind i et nederlag til Rumænien.
Rumænerne kom foran efter bare tre minutter, da Louis Munteanu fra en spids vinkel på kanten af feltet kanonerede bolden op i det korte hjørne til 1-0.
Der stod Spanien på det hele i perioden derefter, men skarpheden manglede. Efter et VAR-tjek i det 23. minut fik spanierne så et straffespark, men her sendte Mateo Joseph sit spark helt forbi mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Rumæniens føring holdt til pause og helt frem til det 84 minut, hvor kampen tog lidt af en drejning.
Rumænernes spids Vladislav Blanuta fik et direkte rødt kort for en grov tackling, og allerede minuttet senere udnyttede Mikel Jauregizar den ekstra plads, da han sparkede udligningen i mål med et langskud.
Tre minutter senere - i det 88. minut - fik Real Sociedads Robert Fernandez Jean bakset målet til slutresultatet 2-1 ind over stregen.
Således har Spanien seks ud seks mulige point i gruppen, mens Rumænien fortsat er uden point.

EM U21
Rumænien U21
Spanien U21



























