Efter over fem år er det slut til sommer, når Lars Søndergaard takker af som landstræner for det danske kvindelandshold.
Dermed skal den tidligere AaB- og Sønderjyske-cheftræner til at finde ud af, hvad livet ellers skal byde på, når han får sidste gang har stået i spidsen for Danmark ved sommerens VM-slutrunde i Australien og New Zealand.
bold.dk har talt med Søndergaard, som ikke tror på, at man igen kommer til at se ham på det højeste niveau inden for herrefodbold.
- Det er ikke fordi, at jeg ikke følger med, men jeg har trods alt været i kvindefodbolden i fem et halvt år. Jeg har tidligere haft flere forskellige positioner, og jeg har været med i mange år. Så jeg kender fodbolden relativt godt.
- Men umiddelbart ser jeg mig ikke tilbage i herrefodbolden på Superliga-plan igen. Men fodbold er uforudsigeligt, så jeg vil lade mig overraske, men jeg tror det ikke, lyder det fra Søndergaard.
Artiklen fortsætter efter billedet

Søndergaard stod i spidsen for AaB frem til december måned i 2016, hvor han inden da også havde haft ansvaret hos Sønderjyske, Viborg og flere østrigske klubber, heriblandt Austria Wien.
Men nu kan faktisk ende med, at han helt stopper som fodboldtræner på det højeste plan.
Det er i hvert fald det, som han skal tænke på, når han har taget afsked med landsholdet efter VM.
- Jeg skal stille og roligt finde ud af det. Efter VM har jeg et frirum, hvor jeg er fri som en fugl. Jeg skal se på, om der kommer et eller andet tilbud, som kunne være spændende for mig.
- Det kan også være, at jeg tænker, at det måske var det. Nu er det slut med fodbolden.
- Det er min hobby, og det har den altid været, så jeg har været privilegeret over, at jeg fået lov til at have det som job. Om jeg så bliver i fodbolden som en aktiv del, det må tiden vise. Det kan jeg ikke give et svar på nu.
- Skal jeg videre med min karriere, eller skal der ske noget helt nyt? Det får jeg nu muligheden for at undersøge nærmere.
bold.dk var I sommer med til at dække kvindernes EM, hvor det dog endte i en dansk skuffelse, da de røg ud i Dødens Pulje.
Søndergaard håber derfor på, at afskeden denne sommer bliver mere festlig.
- Frem til VM er mit fulde fokus på landsholdet, så jeg kan få afsluttet godt, og at vi kan få et godt VM, som også peger fremad for Danmark og dansk kvindefodbold.
- Jeg glæder mig helt vildt, det bliver så stort. Jeg vil slutte godt af for mit eget vedkommende, men vigtigere vil jeg tage afsked med pigerne på en fantastisk og mindeværdig måde, lyder det fra Lars Søndergaard til bold.dk.
Danmark er havnet i gruppe med de forsvarende europamestre fra England og Kina. Det er stadig uvist, hvem den sidste modstander bliver.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Danmark



























