3F Superliga -SønderjyskE forlænger med talenttræner
2016-04-15 09:23:02
Foto: Jan Christensen / Getty Images

SønderjyskE forlænger med talenttræner

SønderjyskE's U19-cheftræner og talentansvarlige Karsten Andersen har fået forlænget sin kontrakt med tre år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Karsten Andersen, der fungerer som U19-træner og talentansvarlig i SønderjyskE, har fået forlænget sin kontrakt indtil sommeren 2019.

- Karsten har fået en stadig større rolle. Som talentansvarlig favner han bredt og har en meget vigtig funktion i vores setup. Derfor er jeg meget glad for, at vi har forlænget samarbejdet. Vi bygger dermed videre og får noget kontinuitet ind i vores talentarbejde, siger sports- og talentchef Hans J. Haysen i en pressemeddelelse.

Karsten Andersen selv jubler over den nye aftale med klubben, og glæder sig til at forny det sønderjyske talentarbejde i de kommende år.

- Jeg er glad for at være et sted, hvor man virkelig vil talentarbejdet og samtidig sætter handling bag ordene. Vi er i gang med at udvikle staben med flere A-trænere og bygger mere og mere struktur på i hele organisationen.

- Det er et privilegium at arbejde sammen med en masse engagerede mennesker, og nu får jeg lov til at arbejde videre og se resultaterne af vores fælles arbejde. Vi har gang i noget godt, potentialet er stort, og vi går en spændende fremtid i møde, siger Andersen.

Karsten Andersen blev ansat som ungdomstræner i SønderjyskE i 2012 og har siden sommeren 2015 har haft titlen som talentansvarlig.


Foto: Jan Christensen / Getty Images

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
0