De seneste halvandet år har angriberen Mikael Uhre gjort sig i Skive, efter han blev vejet og fundet for let i SønderjyskE, men efter en fin sæson med 12 scoringer i den næstbedste række er han nu tilbage.
SønderjyskE har skrevet tre år med angriberen.
- Vi kender Mikael Uhre helt ind i emaljen på tænderne, og ved, hvad han står for. Han har huseret på vores U17 og U19 mandskab, og havde efter en periode på superligabænken ganske enkelt behov for at blive matchet og få nogle kampe i benene, siger sportschef Hans Jørgen Haysen til klubbens hjemmeside og fortsætter:
– Vi får en stærkere og mere moden Mikael Uhre retur til SønderjyskE. Han kommer med selvtillid i kroppen, og vil bibringe os noget fart og power på angriberpositionen. Han har talentet og potentialet til at spille på øverste hylde, og vi glæder os til at få ham tilbage i den lyseblå trøje.
Uhre havde kontraktudløb med Skive, hvor han nåede at spille under den nuværende SønderjyskE-træner Jakob Michelsen.


Sønderjyske
Skive IK
3F Superliga
Betinia Liga

























