International -SønderjyskE sender ung angriber til Slovakiet
Foto: SønderjyskE
2019-08-21 10:30:51
Foto: SønderjyskE

SønderjyskE sender ung angriber til Slovakiet

SønderjyskE udlejer Senad Jarovic til slovakiske Zlate Moravce frem til vinter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

SønderjyskE udlejer deres unge angriber Senad Jarovic til slovakiske Zlate Moravce året ud.

Den 21-årige tysk-bosnier kom til SønderjyskE i januar, men har ikke formået at spille sig ind i varmen under Glen Riddersholm i denne sæson.

SønderjyskE tror dog stadig på angriberen, fastslår sportschef Hans Jørgen Haysen på klubbens hjemmeside.

- Vi tror stadig på, at Senad Jarovic er fremtidens mand, og derfor gav vi ham også en forholdsvis lang kontrakt, så han får tid til at udvikle sig, siger Haysen.

- Han har gjort det godt i sit første halve år hos os, men han mangler spilletid for at tage de næste skridt. I SønderjyskE er der lige nu hård konkurrence om pladserne, og derfor giver det god mening at udleje ham, så han kan komme tilbage med masser af kampe i benene.

Senad Jarovic har kontrakt med SønderjyskE frem til sommeren 2022.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce