



SønderjyskE tog fredag hul på træningskampsæsonen, da de på hjemmebane tog imod Hamburger SV's U23-hold.
Opgøret bød både på debut til Simon Kroon og Marcel Rømer, som begge er skiftet til SønderjyskE denne vinter, mens også Marc Dal Hende var med i truppen.
Svenske Simon Krron tegnede sig efter 10 minutter for en assist, da han slog et hjørnespark i feltet, som Jeppe Simonsen hamrede i kassen.
Anfører Pierre Kanstrup var tæt på senere efter et nyt hjørnespark, men denne gang slap tyskerne med skrækken.
SønderjyskE skiftede hele holdet i pausen, hvor der i 2. halvleg var spilletid til Johannes Ritter, som er på prøve. Ritter blev benyttet på højreback.
Der blev ikke scoret yderligere i opgøret mellem det danske Superliga-hold og det tyske ungdomshold, og dermed vandt sønderjyderne 1-0..
SønderjyskE spiller næste testkamp på torsdag, hvor de møder Fredericia.


Sønderjyske
Hamburger SV
Træningskampe

































