2021-10-20 07:59:20

Solskjær: Carraghers kritik ændrer intet

Ole Gunnar Solskjær lader sig ikke påvirke af Jamie Carrraghers kritik af nordmandens evner som manager. Solskjær er fuld af tro på sig selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Manchester United er inde i en noget svingende periode, og det har igen sat Ole Gunnar Solskjær i fokus.

United-manageren har blandt andet fået kritik af den tidligere Liverpool-spiller Jamie Carragher, der mener, at Solskjærs evner som manager ikke er på niveau med de andre toptrænere i Premier League.

Men den og anden kritik preller af på den norske manager, fortæller han i en uge, hvor Liverpool og United støder sammen på søndag.

- Nej, kritikken har ingen effekt på mig. Selvfølgelig ser man af og til kommentarer, men jeg ved ikke, hvad han har sagt denne gang. Vi har jo også Liverpool på søndag, så Jamie ser altid på de her små ting, siger han og tilføjer til Sky Sports.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Solskjær: Carraghers kritik ændrer intet
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg har mine egne værdier, og jeg har min måde at være manager på. Jeg tror på mig selv, og så længe klubben også tror på mig, så er jeg ret sikker på, at Jamie Carraghers mening heller ikke kommer til at ændre det.

48-årige Solskjær forlængede denne sommer samarbejdet med Manchester United, så det nu løber til 2024.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inden Liverpool venter søndag, så har United onsdag et opgør mod Atalanta i Champions League.

43 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0