Nicolai Flø har fået en tidlig julegave.
Målmanden er nemlig blevet belønnet med en kontraktforlængelse i Sønderjyske.
Den nye aftale løber til sommeren 2029, oplyser Sønderjyske.
Nyheden glæder Sønderjyske-sportschef Casper Daather, som på klubbens hjemmeside sætter ord på beslutningen:
- Nicolai Flø har til sommer været seks år i klubben, og han har været en tro væbner i alle sine sæsoner i Sønderjyske Fodbold. Han er blevet en rigtig klubmand, der bærer vores værdier på bedste vis, og han er på mange måder en foregangsmand i klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Med over 100 kampe har han for længst overbevist om sine kvaliteter på kassen, men han er også en vigtig mand for os uden for banen. Han er en del af anførergruppen, og der hersker en stor respekt for ham både sportsligt og personligt.
- Vi glæder os over, at vi nu har en aftale med ham frem til 2029, og vi ser frem til mange gode, fælles oplevelser i de kommende sæsoner, udtaler Casper Daather.
Nicolai Flø står noteret for 102 førsteholdskampe for Sønderjyske. Den 30-årige målmand har i denne sæson fået seks kampe.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga
































