Det var de færreste, der havde forventet, at Sønderjyske med en af Superligaens mindste budgetter havde ramt top-6.
Men det har de gjort. Faktisk allerede to runder før afslutningen på grundspillet blev det en realitet.
Der er glæde, men ingen fest i Haderslev oven på den overraskende udvikling.
En udvikling, der dog ikke overrasker midtbaneprofilen Tobias Sommer.
- Vi så alle hinanden i øjnene sidste sommer, hvor vi sagde, vi godt kunne komme i top-6. Vi værner om vores kultur, er ydmyge og viser, vi kan bide skeer med de bedste hold i Danmark, siger Tobias Sommer.
Han rejste lettere skuffet hjem fra Brøndby Stadion mandag aften oven på nulløsningen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Et resultat, som Sønderjyske var mindst tilfredse med oven på en kamp, hvor de tilspillede sig de farligste chancer.
- Vi havde de største chancer. Vi burde have kendt, men vi kendte ikke vores besøgelsestid, siger Tobias Sommer, der mener, at præstationen mod Brøndby understreger, hvor langt Sønderjyske i realiteten er kommet med holdet.
- Man kan godt blåstemple vores koncept. Det er tredje år vi er sammen. Og vi er nu et hold, der går på banen hver gang for at vinde, påpeger Tobias Sommer, der nu kan se frem til et mesterskabsspil, hvor Sønderjyske skal kæmpe om bronzemedaljen.
- Vi har ikke kvalificeret sig til top-6 for at gå tidligt på sommerferie. Vi er for gode til at sælge de sidste 11 kampe, påpeger Tobias Sommer, der mener, at man nu skal ride videre på den positive bølge, man har ramt.
Sønderjyske står med fem sejre, to uafgjorte og blot ét nederlag de seneste otte kampe.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga








































