2023-08-06 15:02:40

Sønderjyske kørte Næstved over efter flot første halvleg

Sønderjyske scorede tre gange inden for den første halve time i udebaneopgøret mod Næstved, da sønderjyderne vandt med 4-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 3. runde

FT

NÆS

1 - 4

SØN

9'
01
Peter Christiansen
Mål
20'
02
Mads Agger
Mål
26'
03
Peter Christiansen
Mål
72'
04
Sefer Emini
Mål
90'
14
Julius Madsen
Mål

Både Næstved og Sønderjyske hungrede efter en sejr i klubbernes indbyrdes møde i NordicBet Ligaens tredje runde.

Men det skulle vise sig, at det var gæsterne fra Sønderjyske, der kunne juble mest søndag eftermiddag.

Allerede i det niende minut kom første scoring. Her modtog Peter Christiansen en høj bold ude på sin venstre side.

Her tog offensivspilleren to træk ind i banen, inden han sendte den flot over i det lange hjørne.

Efter 20 minutter fandt Sønderjyske nettet endnu engang, da Mads Agger blev sendt i dybden og rundede Niklas Dannevang, inden angriberen køligt sendte bolden i nettet.

Sønderjyske var ikke færdige. 

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Sønderjyske kørte Næstved over efter flot første halvleg
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

For blot seks minutter efter 2-0-scoringen blev det såmænd også til 3-0. Her var det endnu engang Peter Christiansen, der sendte endnu en flot bold ind bag Dannevang - denne gang fra kanten af feltet.

I anden halvleg var der langt mellem snapsene for de to mandskaber, hvor det virkede som om, at det bare skulle overstås.

Men alligevel kunne de cirka 100 medrejsende Sønderjyske-fans få lov til at juble endnu engang med et kvarter igen.

Næstved forsøgte at spille den ud af Sønderjyskes høje pres, men det lykkedes ikke.

I stedet endte bolden hos Sefer Emini et lille stykke uden for feltet, der trykkede af og via en Næstved-mand røg den ind bag en chanceløs Dannevang.

Til allersidst fik Næstved pyntet på resultatet, men det blev til en 4-1-sejr til gæsterne.

Dermed fik sønderjyderne første sejr i denne sæson og rykker et par pladser op i tabellen, mens Næstved fortsat er uden sejr.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 3. runde

FT

NÆS

1 - 4

SØN

9'
01
Peter Christiansen
Mål
20'
02
Mads Agger
Mål
26'
03
Peter Christiansen
Mål
72'
04
Sefer Emini
Mål
90'
14
Julius Madsen
Mål
Annonce

34 kommentarer

Se kommentarer
Annonce