

Sønderjyske Fodbold vandt første træningskamp med 2-0 over OB, men sådan gik det ikke fredag.
På Sydbank Park trak Kolding IF det længste strå og vandt med 2-0.
I de første 45 minutter blev der spillet friskt til, hvor Sønderjyske havde flest muligheder. 0-0 stod det dog ved pausen.
Der blev foretaget en del udskiftninger op til anden halvleg, og Sønderjyske var igen tæt på at komme foran.
Men efter 71 minutter var det Sterling Yatéké, der bragte Kolding foran.
Artiklen fortsætter efter billedet

Flere chancer bød sig til hjemmeholdet, men det var Kolding, der kunne lukke kampen til 2-0. Bolden blev chippet over Benicio Pena i målet, hvorefter den blev stanget videre i mål.
Matthew Hoppe, Jose Gallegos og Ivan Djantou havde flere tilbud for at få Sønderjyske på tavlen, men ind ville bolden ikke. Derfor endte kampen 2-0 til Kolding.
Sønderjyske kunne i øvrigt glæde sig over, at Simon Wæver var tilbage i aktion. Højrebacken var ude hele sidste sæson med en skade.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
Kolding IF
Venskabskampe





































