Ti mål og otte assists i 24 kampe.
Emil Frederiksen er i gang med en imponerende sæson for Sønderjyske, hvor han er i spil til at snuppe topscorerprisen i NordicBet Ligaen.
Han er nemlig blot en enkelt scoring efter Vendsyssels Wessam Abou Ali på førstepladsen.
Men selv om det er en prestigefyldt titel, så betyder den på ingen måde noget for Frederiksen på nuværende tidspunkt.
Frederiksen fortæller nemlig til bold.dk, at han kun har fokus på at få Sønderjyske tilbage i landets bedste række.
- Nej, den tænker jeg ikke på, så den topscorertitel fylder ikke så meget nu. Jeg vil selvfølgelig gerne gå efter den, nu hvor jeg ligger deroppe, men sejre til holdet er det vigtigste for mig.
- Det har da været dejligt at lave nogle mål og assists. Det havde dog været sjovere, hvis vi lå til oprykning. Så det er ikke nær så sjovt at have scoret de mål, når det ikke er endt ud i det helt store lige nu i hvert fald
- Så det ødelægger det faktisk lidt. En oprykningsplads, og så kunne jeg have set positivt på det, siger Emil Frederiksen.
Ja, Sønderjyske-profilen slår fast, at det er holdet før alt andet, og derfor jagter han ikke topscorertitlen i de resterende kampe, selv om han er tæt på at snuppe den.
- Jeg vil altid gerne lave flere mål, og jeg har da også været okay tilfreds indtil videre, men det skal gå holdets vej. Mit fokus er fuldstændig på, at vi skal rykke op, selvom det ser svært ud.
- Der er vigtige kampe tilbage for os, hvor vi skal gøre alt for at vinde, siger Emil Frederiksen til bold.dk.
Det sker allerede lørdag, hvor de skal forsøge at hænge fast i jagten på oprykning.
Her skal Sønderjyske op imod Vendsyssel i NordicBet Ligaen, hvor et pointtab faktisk vil sende konkurrenterne fra Vejle Boldklub op i landets bedste række.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
Betinia Liga


























