

Serie A er i gang igen, og det har betydet danskerinvolvering denne søndag.
I Torino bød Juventus velkommen til Parma, hvor Oliver Sørensen var på bænken fra start. Danskeren kom - ligesom det var tilfældet i sidste weekend Coppa Italia - på banen og spillede den den sidste halve time.
Det gik dog ned ad bakke for Parma, efter danskeren kom ind, for først fandt Jonathan David netmaskerne for første gang for sin nye klub, og med fem minutter igen viste Dusan Vlahovic, at han stadig er en kynisk afslutter med sit mål til 2-0.
Kort forinden var Juventus ellers blevet reduceret til ti mand, da Andrea Cambiaso havde fået marchordre for at slå ud efter en modspiller.
Meister tæt på mål
Artiklen fortsætter efter billedet

Henrik Meister var valgt til startelleveren hos Pisa, som gæstede Atalanta i Bergamo.
Her fik han en fod indirekte med i spillet på målet til 1-0, som blev noteret som et selvmål af Isak Hien, da svenskeren prikkede bolden i mål efter hårdt pres fra netop Meister.
Føringen holdt indtil fem minutter inde i anden halvleg, hvor Gianluca Scamacca scorede sit udlignende mål til slutresultatet 1-1.
Malthe Højholt tilbragte hele kampen på bænken.

Atalanta
Juventus
Parma
Pisa
Serie A


































