


Der var gensyn mellem Christian Sørensen og FC Midtjylland, da Vejle Boldklub søndag fik besøg af sidste sæsons sølvvindere.
FCM'erne endte med at få håneretten, da de gik fra banen med en 2-0-sejr i bagagen.
Undervejs i kampen var Christian Sørensen flere gange i venlige drillerier med nogle af sine tidligere holdkammerater.
En af dem var Franculino, og en situation i første halvleg mellem de to endte med et gult kort til FC Midtjylland-profilen.
Men i pausen måtte Christian Sørensen lige forklare Jakob Sundberg, at det var en forkert beslutning.
Det fortalte Vejles venstreback til Bold efter kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Franculino ville også være med, men det satte dommeren en stopper for. Det var lidt ærgerligt.
- Han skubbede til mig stille og roligt, og jeg grinede lidt af det. Det vurderede dommer Jakob Sundberg til at være et gult kort.
- I pausen måtte jeg lige sige til dommeren, at jeg ikke mente, at der var gult kort, fordi det bare var for sjov. Men det er klart, at dommeren ikke kunne se det i situationen.
- Der var ingen ond hensigt i det. Franculino er en god dreng.
Christian Sørensen står nu noteret for fem officielle kampe for Vejle Boldklub siden skiftet fra FC Midtjylland.
Søndag kan han få sin sjette Superliga-kamp i Vejle-trøjen. Her venter AGF på udebane.

VM Morgenbriefing: Tyskland kollapser - Holland følger trop
Hattrick | Afsnit 127Tyskland og Holland er færdige ved VM efter to dramatiske straffesparkskonkurrencer.
Læs mere
FC Midtjylland
Vejle Boldklub
3F Superliga






































