2021-07-28 11:07:00

Southampton henter U23-kaptajn i Chelsea

Southampton har forstærket bagkæden med et lovende talent fra Chelsea. 19-årige Dynel Simeu er hentet hjem fra Chelsea, og han er glad for at være tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Southampton forstærker forsvaret forud for den kommende sæson. De har således været på rov i Chelsea, hvor Dynel Simeu har tegnet en treårig kontrakt med klubben fra det sydlige England.

Den unge englænder udtaler til Southamptons hjemmeside, at han er glad for at være hjemme i sin hjerteklub.

- Det er fedt at være hjemme, jeg har fået en virkelig behagelig velkomst. Jeg føler mig tryg, da jeg er hjemme hos min familie. Det gør mig glad.

Den engelske U19-landsholdsspiller har været kaptajn for Chelseas U23-hold, som i den forgangne sæson løb med andenpladsen i Premier League 2. 

Simeus CV tæller også en bænkplads mod Bayern München, hvor Chelsea var på besøg i 2020 i Champions League.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Southampton henter U23-kaptajn i Chelsea
Foto: Southampton F.C.

Southampton skyder deres sæson i gang den 14. august, hvor de skal på besøg hos Everton.

 

 

 

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce