2021-08-03 15:35:43

Spanien i OL-finalen efter smukt Asensio-drøn

Spanien er klar til OL-finalen, da Marco Asensio bragede en forrygende matchvinder i mål til 1-0 i anden halvleg af den forlængede spilletid mod Japan.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

OL - semifinale

FT

JA2

0 - 1

E23

115'
0 1
Marco Asensio
Mål

Tirsdag var det tid til semifinalerne i den olympiske fodboldturnering, og i den første semifinale tog Brasilien sejren over Mexico fra pletten.

Den anden semifinale stod mellem værterne fra Japan og Spanien, som havde slået henholdsvis New Zealand og Elfenbenskysten i kvartfinalerne.

Spillere som Mikel Oyarzabal, Dani Olmo, Rafa Mir og Pedri var med fra start hos Spanien, mens Real Madrids Takefusa Kubo og Sampdorias Maya Yoshida var med for japanerne.

Spanien fik en udmærket start på kampen, hvor Mikel Merino tidligt havde en god mulighed for at heade Spanien foran, men siden blev det ikke til de kæmpe store chancer i løbet af første halvleg.

Gennemgående for halvlegen var det, at Spanien ikke overraskende var mest på bolden, men på grund af de manglende chancer endte det altså uden mål i første halvleg.

Kort inde i anden halvleg tog halvlegen fart, da Daichi Hayashi var tæt på fra tæt hold, inden Spanien i den anden ende bød sig til.

Artiklen fortsætter efter billedet

OL -Spanien i OL-finalen efter smukt Asensio-drøn
Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix

Her blev en spanier nedlagt i feltet af Maya Yoshida, og kampens dommer pegede på bolden. Der var samtidig store protester fra japanerne, og efter et VAR-gennemsyn omstødte dommeren da også sin kendelse, så japanerne slap med skrækken.

Den spanske dominans fortsatte på bolden, men chancerne udeblev længe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det ændrede sig mod slutningen af kampen, hvor Kubo først misbrugte for Japan, inden spanierne for alvor forsøgte sig.

Blandt andet var Rafa Mir tæt på kort før de 90 minutters ophør, mens Mikel Oyarzabal skulle have udnyttet et oplæg fra indskiftede Marco Asensio langt bedre – i stedet blev det til en forkølet afslutning, der blev grebet på stregen.

Derfor gik holdene i forlænget spilletid.

Her gav Japan Spanien store problemer, da værterne stillede sig langt tilbage på banen, og det kunne spanierne ikke bryde op.

Samtidig bed Japan fra sig i et par omgange, da først Daizen Maeda var uhyre tæt på at dirigere bolden i kassen med et hovedstød, men desværre for ham røg bolden lige forbi mål.

Kort inde i anden halvleg af den forlængede spilletid var japanerne igen farlige, men selv om bolden hoppede og dansede i det spanske felt blev det ikke til en afslutning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med fem minutter igen fik Spanien dog bragt sig foran. Et angreb endte ude i højre side, og herfra blev den spillet lidt et par meter ind i feltet.

Her modtog Marco Asensio bolden med ryggen til målet, men han vendt på førsteberøringen og trykkede på forrygende vis af mod det lange hjørne med det, der vel godt kan betegnes som en klassisk afslutning fra Real Madrid-spilleren.

Bolden krøllede i kassen udenfor den japanske keepers rækkevidde, og så kunne spanierne bryde ud i stor jubel.

Dermed 1-0, og så skulle japanerne jagte.

Det lykkedes ikke værterne at komme igen, selv om Yoshida eksempelvis blev smidt frem, og derfor er Spanien nu klar til OL-finalen mod Brasilien.

Artiklen fortsætter efter indholdet

OL - semifinale

FT

JA2

0 - 1

E23

115'
0 1
Marco Asensio
Mål

6 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce