FC Midtjylland har tirsdag offentliggjort, at den 33-årige finne Tim Sparv har sagt ja til en kort kontrakforlængelse, så han spiller sæsonen ud i Herning.
Den aftale blev ifølge Tim Sparv skrevet under for tre uger siden, og han kalder beslutningen nem.
Men nu skal Sparv finde ud af, hvad der skal ske efter 31. juli, og den finske midtbanespiller fortæller til Herning Folkeblad, at han er i dialog med andre klubber.
- Vi (Sparv og hans agent, red.) har kigget lidt på, hvilke andre muligheder jeg har. Der er også dialog med andre klubber. Men jeg ved ikke, hvad det ender med, siger Sparv til Herning Folkeblad.
Han fortæller, at han og FC Midtjylland endnu ikke har talt om en yderligere forlængelse.
- Vi har ikke talt om næste sæson i denne omgang. Jeg tror, det har været rart for både klubben og jeg at få den korte forlængelse på plads først og så fokusere på de kampe, vi har foran os. Det bliver måske først efter sæsonen, at vi sætter os ned og taler igen.
Sparv begrunder sin tvivl med, at hans rolle i FC Midtjylland er blevet mindre, og han jagter spilletid for at blive en del af Finlands EM-trup i 2021.
Tim Sparv har i denne sæson spillet 15 kampe for FC Midtjylland. Han er startet inde syv gange.
Sparv har tidligere i karrieren spillet for tyske Greuther Furth, hollandske FC Groningen, svenske Halmstad, finske VPS og Southampton i England.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga























